Udviklingsmodul

AI Workshop: Brug af ChatGPT – målrettet arbejdet med turisme og detailhandel

tirsdag d. 03. oktober 2023
Kl. 8.30-15.00

Gratis

Tilmeldingsfrist:
mandag d. 02. oktober 2023 kl. 12:30

Innovatorium

Birk Centerpark 40,

7400 Herning,

Lokale Utzon

ChatGPT har på rekordfart skabt enorm interesse – og ikke uden grund. Det er et super spændende værktøj baseret på kunstig intelligens, som kan være en stor hjælp og inspiration i rigtig mange sammenhænge.

I MEA holder vi nu en række workshops, hvor du har mulighed for – hands-on – at lære, hvordan du bruger ChatGPT, og ikke mindst hvordan du hjælper ChatGPT til at give dig de mest relevante oplysninger.

Workshoppen vil være en kombination af undervisning/viden og øvelser. Formiddagen vil være grundviden, hvor der bliver leget med funktionaliteten, mens eftermiddagen vil være konkret arbejde med egne emner og ønsker.

Denne workshop er for dig, der til daglig arbejder med turisme eller detailhandel – eller dig, der vejleder virksomheder, som kunne have gavn af at anvende ChatGPT i deres daglige arbejde med turisme og detailhandel.

Der er tale om et grundlæggende forløb, hvor vi kommer igennem de grundlæggende funktioner og forståelse af ChatGPT. Workshoppen er derfor både målrettet dig, som kender lidt til brugen af ChatGPT, men også til dig, som ikke tidligere har arbejdet med ChatGPT.

På denne MEA workshop kommer vi igennem følgende program:

8.00-8.30: Morgenmad

8.30-12.00: Grundviden

Formiddagen er grundmodulet, hvor du får indblik i, hvordan du bedst muligt kommunikerer med ChatGPT (hvordan du prompter). Vi kommer her til at være nysgerrige på de muligheder, der er, og ”lege” med, hvilke resultater der kommer, hvis vi spørger ind på forskellige måder.  

I løbet af formiddagen bliver du blandt andet klogere på: 

  • Hvad er ChatGPT og hvad kan jeg bruge den til?
  • Hvordan bruger jeg ChatGPT, og hvordan hjælper jeg den med at levere et så præcist resultat som muligt?
  • Hvad skal jeg være opmærksom på?

12.00-12.30: Frokost

12.30 – 15.00: Eftermiddag – for dem der arbejder med turisme og detail

Eftermiddagen sætter fokus på præcis det, som optager dig i din hverdag. Du kommer her til at arbejde konkret med noget, du sidder med til daglig. De ting, vi kommer omkring, er:​

  • Brug af ChatGPT som sparringspartner og idegenerator til aktiviteter og konkurrencer
  • ​Hvordan kobles en bestemt målgruppe på?
  • Anvendelsesmuligheder i forbindelse med markedsføring herunder SoMe og website
  • Hvordan bruger jeg ChatGPT i forhold til, hvordan jeg kan samarbejde med andre?
  • Hvordan kan jeg bruge ChatGPT i min forberedelse som vejleder?
  • Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg bruger ChatGPT?

Underviser er Lone Drewes, der i mere end 20 år har drevet kommunikations- og webbureauet Infoserv. Lone har siden ChatGPT blev en realitet anvendt det i sit arbejde dagligt samt hjulpet en lang række af virksomheder i gang med at anvende det i deres kommunikation. Desuden er Lone en god inspirator og er både underholdende og pædagogisk i sin undervisning.

Tilmeld dig modulet her