Loading...
Udviklingsmodul

Innovation – hvordan gribes det an og hvor ligger virksomhedens innovationsniveau?

torsdag d. 17. september 2020
Kl. 8.30-15.30

Gratis

Tilmeldingsfrist:
mandag d. 14. september 2020 kl. 12:00

Innovatorium
Birk Centerpark 40
7400 Herning

Arbejdet med Innovation har ændret sig meget siden det for 5 år siden tordnede igennem som det nye sorte. Innovation kan være vejen til succes men det kan også være en tung byrde som giver flere frustrationer end et positivt bidrag til både arbejdsglæde og bundlinje.

Der er flere afgørende faktorer med i spillet om, hvornår Innovation bliver en byrde eller en gevinst for virksomheden. En faktor er dog helt afgørende – nemlig at der arbejdes med innovation på det modenhedsniveau den enkelte virksomhed er på – hverken mere eller mindre!

På dette MEA modul kommer vi omkring:

Italesættelse og vurdering af virksomhedens innovationsniveau
Hvordan arbejder man med innovation? Konkrete fremgangsmåder
Dialog baseret innovationsmåling. Hvordan hjælper vi virksomhederne til at få overblik over deres modenhedsniveau i forhold til innovation (struktur, metode, kompetencer mv.). Herunder præsentation af et værktøj til at vurdere dette.
Introduktion til innovationsværktøjer og modeller.
Hvordan kan vi som konsulenter hjælpe virksomhederne med at identificere nogle mulige innovationsindsatser ift. virksomhedens modenhedsniveau?

Oplægsholder er Søren Hejne Hansen, CEO og medejer af www.innohow.dk. Søren har arbejdet som innovationskonsulent siden 2003 og gennemført +200 kundeprojekter. Brancheerfaring fra den private sektor med store danske virksomheder samt SMV segmentet i Danmark indenfor metal, håndværk, detail, service samt fremstillingssektoren. Søren Hejne Hansen har kompetencer indenfor forretningsudvikling, Front-end Innovation, forandringsledelse og organisationsudvikling, facilitator af innovationsprocesser, brugerdreven innovation, innovationsmodeller samt kompetenceudvikling.

Tilmeld dig her


keyboard_arrow_up