Webinar: Dobbelt væsentlighedsanalyse – skåret ind til benet
tirsdag d. 24. september 2024
Kl. 8.30-9.30
Gratis
Tilmeldingsfrist:
mandag d. 23. september 2024 kl. 12:30
Webinar via Teams
CSRD-lovgivningen stiller krav om, at virksomheder skal udarbejde en væsentlighedsanalyse, hvor der skal rapporteres på det, der er væsentlig for forretningsmodelen, både udefra og ind samt indefra og ud.
Denne dobbelthed dækker både over, hvordan virksomheder påvirkes af risici og muligheder fra udefrakommende forhold, som f.eks. klimaforandringer, kommende lovgivninger, afgifter, geografiske placeringer osv. Indefra dækker den over, hvordan vores forretning påvirker vores omverden – eksempelvis gennem CO2-udledning, biodiversitet, medarbejdervilkår og vores lokale samfund.
En dobbelt væsentlighedsanalyse afdækker hvilke ESG-emner, der er væsentlige for forretningen, set fra begge perspektiver, så vi kan prioritere vores fokus, ressourcer og rapportering der, hvor det giver mest mening for både forretningen og omverdenen.
At gennemføre en dobbelt væsentlighedsanalyse kan være kompleks, og de værktøjer, som støtter op om processen, kan være svære at gå til.
På dette MEA-modul kommer vi derfor omkring hovedpunkterne i en dobbelt væsentlighedsanalyse, som vil blive belyst med konkrete eksempler. Vi kommer også omkring analyser på brancheniveau, hvor virksomheder i en konkret branche kan hente inspiration til, hvad der skal rapporteres på.
Vi kommer også omkring frivillige standarder for SMV’er, herunder specifikke punkter, der skal rapporteres på, og hvordan mindre virksomheder har en anden og knap så omfangsrig mulighed end dobbelt væsentlighedsanalyse.
Om oplægsholder
Oplægsholder er Mie Skjødt Bruhn, ESG-teamlead og chefrådgiver hos Viegand Maagøe. Mie rådgiver virksomheder i implementering af CSRD med værdikædeoptegning, dobbelt væsentlighedsanalyse og gap-analyse. Hun har bred erfaring med SMV-segmentet og har været projektleder på ESG-brancheforløb i samarbejde med Dansk Industri. Derudover er Mie fast underviser på Aros’ ’Mini MBA i Sustainability’, hvor hun er ansvarlig for modulet omkring ESG-strategi.